Græskarudskæring

Veganske Daddelsnegle

anjeli-lundblad-183074

 


En sundere udgave af den klassiske kanelsnegl


Det har været lidt trist vejr i dag, og derfor fortjener I søde læsere lige lidt kærlighed herfra: derfor får I denne opskrift på de lækreste (og sundere) “kanelsnegle”, hvor fyldet blot er byttet ud med dadler med kanel. Så selvom du måske ikke er så vild med dadler, så giv dig i kast med denne opskrift. Man kan næsten ikke smage forskel!

For tiden, er jeg helt vild med at eksperimentere med forskellige opskrifter i køkkenet. Jeg har aldrig været god til at følge en opskrift, da jeg synes at man skal tilpasse opskriften til sine egne smagsløg. Jeg synes dog at denne opskrift blev meget god – prøv selv ! 

Ingredienser: 

  • 2½ dl vand
  • 25 gram gær
  • 300 gram hvedemel
  • 300 gram grahamsmel
  • 1 dl soyayoghurt (fx Alpro neutral soyayoghurt)

FYLDET:

  • 2 spsk. kanel
  • 30 udstenede dadler
  • ca. 1 dl kogende vand

Fyldet:

Hvis der er sten i dadlerne, start da med at pille stenene ud af alle dadlerne, og kom derefter dadlerne i en skål. Tilføj kanel og det kogende vand (hold igen med vandet, og justér mængden af vand alt efter hvor tyk en konsistens du ønsker). Rør rundt indtil ønsket konsistens er opnået. Smag til med kanel.

Dejen laves ved at opløse gæren i vandet. Herefter vejes hvede- og grahamsmel af i en skål, hvorefter vandet (med gær i) tilføjes. Rør rundt til dejen ser ens ud, og tilføj 1 dl soyayoghurt. Ælt dejen til den er smidig.

Sørg for at dejen dejen ikke er for tør, og den må heller ikke sidde fast på fingrene. Hæld lidt mel ud på bordet, og rul dejen ud til en firkant. Fordel og smør dit daddel-kanelfyld på hele dejen, og rul den sammen til kanelsnegle. Sæt sneglene på en bageplade, og sørg for at der er lidt plads imellem dem. Drys eventuelt med lidt kanel på toppen.

Bag sneglene ved 200 grader, i 10-20 minutter (alt efter størrelsen på dine snegle)

Velbekomme ! 

Blomsterbarnet
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Græskarudskæring