Mirakelkuren

COUNTDOWN

countdown


Make it like your birthday every day! 


I onsdags viste kalenderen 1.marts, og det betyder at foråret nu officielt er begyndt. I dag er vi allerede 4 dage inde i første forårsmåned – wow tiden går stærkt. Ikke nok med at vi allerede er 3 måneder inde i det (forholdsvis) “nye” år, men det er også en uge siden at vinterferien var ved at nå sin ende. Én af de ting jeg godt kan lide ved foråret, og også påske, er helt klart de flotte små blomster der dukker op. Det har været lidt svært at få øje på dem under sneen, men lige så snart sneen næsten var smeltet helt, kunne man sagtens se at blomsterne var på vej op af jorden. Der er faktisk heller ikke særlig lang tid til påske: man skal blot bladre et par uger frem i kalenderen.

Min uge har stået på forskellige aktiviteter, som blandt andet caféhygge med en veninde i onsdags, og venindehygge i går. Én af de ting som helt sikkert har betydet meget for mig i denne uge er, at det nu er forår og det betyder at der er countdown til sommeren! Sommer er uden tvivl min yndlingsårstid: lange, lyse nætter, is på havnen, spise morgenmad udenfor i haven i højt solskin og bare generelt tilbringe langt mere tid udenfor end jeg gør for tiden pga. vejret. Det er ikke fordi, jeg ikke nyder foråret – for det gør jeg også: det er her alt liv “genopstår” efter de lange, mørke og kolde vintermåneder. Men der bare ét eller andet over sommeren, som gør årstiden til min yndlings. Vinteren er en lidt for kold årstid til mig: næsen løber og ens krop fryser konstant. Derimod synes jeg at vinteren indeholder nogle hyggelige traditioner som blandt andet juleaften og nytårsaften. Foråret har Påsken, Store Bededag samt en række andre helligdage, som på en eller anden måde gør at man kommer lettere igennem foråret. Sommeren har jo sommerferien, og den ser jeg altid frem til.

God weekend herfra 

 

Blomsterbarnet
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mirakelkuren