Vinterferie

HALLO #3

hallo3

skaermbillede-2016-03-09-kl-12-36-21


Er jeg den eneste der bare ELSKER virkelig nyder at have ferie? 


Hej alle læsere! Og undskyld for min inaktivitet på det seneste. Der har været mange skoleting som blandt andet en helt masse afleveringer lige op til ferien, og bunkevis af lektier at se til – men nu er jeg her og helt lektiefri (for nu).

Dagens indlæg kommer mest til at handle om hvad jeg har foretaget mig de sidste par dage og mine planer for resten af ferien.

Ferien startede jo fredag, og egentlig havde jeg ikke de helt store planer for dagen, men det viste sig alligevel at blive en hyggelig dag med cafébesøg og aftenen bød på Netflix.

Lørdag var stor-rengøringsdag for mig, så jeg fik endevendt hele værelset, støvsuget og ryddet op i gamle skolenoter og tegninger. Selvom det er ret sødt at gemme tegninger man tegnede for år siden, så hober det sig alligevel op til en pænt stor mængde som man til sidst bliver nødt til at rydde ud i.

I går spiste jeg brunch på én af de bedste brunchrestauranter som jeg kender som ligger i centrum af København. Tidspunktet blev lidt hen af frokosttid, men der var ikke noget at komme efter for buffeten havde simpelthen det hele: fra røræg og laks til vafler og Nutella – mums! De har virkelig et bredt spænd og alt hvad hjertet begærer – og så er buffeten åben fra 10-15 hver weekend! Så man behøver ikke skynde sig eller kaste maden i hovedet, man kan bare tage det helt stille og roligt. Desuden skaber restaurantens indretning en hyggelig stemning for dens gæster.

Da jeg vågnede her til morgen, nød jeg virkelig at det var lyst udenfor og ikke nær så mørkt som det plejer at være når man skal tidligt op i hverdagen for at møde klokken 8:10. Desværre blæser det en halv pelikan udenfor, men skidt pyt! Der er jo ingen der siger at man ikke bare kan have en afslapningsdag på sofaen derhjemme, vel?

Ellers har jeg ikke umiddelbart nogen planer for ugen, udover på torsdag hvor jeg måske skal i teatret… Læs med på torsdag for at læse mere.

Har du også mange lektier og afleveringer? Hos GoKarakter får du en privatunderviser, som hjælper dig godt videre i de fag, du synes er svære

God mandag alle sammen!

Blomsterbarnet
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinterferie