Boost dit immunforsvar

Kødsovs (og kærlighed)

zdunbsai3p0-geo-darwin


Kærlighed & Kødsovs


Øv altså, hvor har jeg bare haft det skidt de sidste par dage. Siden nytår, har den for mit vedkommende stået på forkølelse og meget ondt i halsen. Og når man har ondt i halsen, er der bare på ingen måde noget mad man har lyst til at få ned i sin ømme hals… – måske lige udover suppe og is, men det kan man hurtigt blive træt af hvis man er syg længe.

Da det blev eftermiddag, begyndte jeg at fundere lidt over, hvad jeg skulle lave til aftensmad. Jeg kunne ikke rigtig komme i tanke om noget, indtil jeg var i supermarkedet for at handle og fik øje på en pakke hakket oksekød. Straks kom alle mulige ideer til mig, men én overtrumferede de andre → kødsovs! Det må gå for lidt kærlighed til en øm og syg hals.

Derfor får I her til aften min opskrift på den bedste kødsovs. Du skal bare føgle opskriften herunder og violá! Så er der kødsovs. Og den er ovenikøbet nem og hurtigt.

 

Ingredienser: (4 personer)

  • 500 gram hakket oksekød (8-12%)
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 2 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 3 store gulerødder
  • 2 tsk. Timian
  • 2 tsk. Oregano
  • 2 tsk. Estragon
  • Salt og peber
  • 2 tsk. Olie

Tilbehør: 

  • Revet parmesan (du kan eventuelt også købe parmesan og selv rive osten)
  • 1 pakke kogt pasta
  • Eventuelt brød – fx hvidløgsbrød 

Sådan gør du: 

Hæld først olien på en opvarmet pande/gryde, og svits løg og hvidløg. Når løg og hvidløg er brunet ganske lidt, hældes kødet i. Lad kødet blive stegt. Åbn dåserne med hakkede tomater, og hæld begge dåser oveni kød-løg blandingen. Rør rundt, og lad det stå lidt. Tilføj herefter timian, oregano, salt, peber og estragon. Alt efter hvor meget smag du ønsker, kan du tilføje mere end den mængde jeg har beskrevet. Riv til sidst gulerødderne ned i kødsovsen, og lad det simre i 10 minutter (eller mere) for at kødsovsen får smag.

Kog herefter pastaen i en gryde med vand i 5-10 minutter, og server med kødsovsen samt revet parmesam.

Velbekomme! 

Blomsterbarnet
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Boost dit immunforsvar