HALLO #1

Så er det nytårs”aften”

 


…And a happy New Year


“Vær velkommen, Herrens år!” 

I aften når klokken slår tolv, eller om præcis 12 timer, så er 2016 ovre og det nye år træder ind af døren og venter blot på at vi tager imod det. Hvordan vil I tage imod det nye år? Jeg har tænkt mig (traditionen tro) at “hoppe ind” i det nye år (eller mindre idyllisk: hoppe ned fra en stol).

Er jeg til fyrværkeri? Det meste af tiden: ja! Det er da vildt fedt at kunne byde det nye år velkommen med en masse brag og larm. Det hører vel også lidt til traditionen at når klokken har slået tolv, og DR’s pigekor har sunget, så skal man da ud og fyre lidt krudt af! Jeg er dog ikke særlig meget for selv at tænde fyrværkeriet – det lader jeg gerne de andre om.

Mit “yndlingsfyrværkeri” må være bomberør. Der er altid flotte farver når de eksploderer på himlen, og de larmer ikke lige så meget som fx heksehyl. Når alle går amok omkring klokken tolv, kan det godt blive lidt for meget larm og kaos udenfor og på nattehimlen. Det er altid flot med fyrværkeri, men det bliver bare rent kaos og farveforvirring når alle fyrer af på samme tid.

Et af højdepunkterne på aftenen, udover fyrværkeriet, er helt klart KRANSEKAGEN! “Klokken-tolv-kransekagen” er altid en sikker vinder. Forrige år, bagte jeg faktisk selv kransekagen, og hvis du spørger mig, og dem der spiste den, så var smagen (desværre ikke udseendet) næsten ligesom den man kan købe sig til. Næste år vil jeg igen prøve selv at lave kransekagen.

Nu er der kun tilbage at ønske jer alle sammen et rigtig godt nytår. Jeg håber selvfølgelig at I vil læse med her på bloggen til næste år også

Husk at passe på jer selv derude 

Blomsterbarnet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HALLO #1